22 okt Halvér tiden, du bruger på rengøringen derhjemme
Manglen på tid og overskud i hverdagen fører ofte til, at rengøringen bliver udsat eller gjort halvhjertet, hvorfor elementer af støv og snavs for lov at blive og brede sig til andre dele af boligen. Dog er der hjælpemidler, man kan implementerer i hverdagen, således rengøringen bliver nemmere og mere overskuelig.
Det er faktisk muligt at halvere tiden, du bruger på rengøring ved at indrette boligen rengøringsvenligt, undgå rengøringsvanvid og ændre dine rengøringsvaner.
Halvér tiden, du bruger på rengøring med disse råd
Går du med følelsen af, at du bruger for lang tid på rengøring, når du endelig får sat støvsugeren og vaskekluden i gang? Mange af os føler, at rengøring tager for lang tid, hvorfor selv de simpleste rengøringsopgaver bliver uoverskuelige at lave.
Men i stedet for at lade rengøringen tage overhånd, så kan du skære ned på tiden, du bruger på rengøring ved at følge nedstående råd:
Indfør rengøringsvaner i hjemmet
Det er selvfølgelig forskelligt, hvor stort behovet er for regelmæssig rengøring i hjemmet, herunder antallet af beboere, rengøringsvenligheden og niveauet af hygiejnevaner.
Derudover kan det hjælpe at gøre rengøringen til en fællesprojekt, så alle i hjemmet har ansvaret for forskellige rengøringsaktiviteter:
- Undgå at slæbe skidt og snavs med ind i boligen ved at tørre fødderne af på måtten og sætte skoene på plads.
- Vask hænder efter spisning eller toiletbesøg. Det er med til at mindske niveauet af bakterier i boligen.
- Ryd op og læg ting på plads efter brug.
Derudover kan det betale sig at lave en arbejdsplan, så der ikke bliver gjort rent i tide og utide.
Indret hjemmet rengøringsvenligt
For mange ting på gulvet og i vindueskarme kan lede til en uoverskuelig rengøring. Derfor kan det betale sig at indrette boligen rengøringsvenligt.
Helt generelt kan det være en god idé at gennemgå boligen for ting, som står på gulvet, men kan hænges op. I stedet for at have sko, kurve med huer og handsker samt kost og fejeskuffe til at stå på gulvet, som står i vejen, når gulvet skal vaskes, så bør du hænge det op, så det er nemmere at komme til med gulvmoppen.
En anden udfordring kan være løse ledninger, som ligger frit fremme på gulvet og køkkenbordet. Forsøg at samle ledninger fra køkkenapparater med bånd, og søm ledninger ved gulvet fast med søm, så gulvet er ledningsfrit.
Skær ned på ’æstetisk’ rengøring
Når du begiver dig i gang med rengøringen bør du skelne mellem æstetisk og hygiejnisk rengøring. Ved hygiejnisk rengøring handler det om at eliminere direkte sundhedsfarer i hjemmet. Det kan bl.a. opnås ved at aftørre beskidte overflader og lufte ud. Det mindsker på bakterievækst samt chancen for at udvikle skimmelsvamp.
Prioritér rengøring, der vedligeholder. Behandl dine træbordplader og linoleumsgulv med sæbevand, således sæben danner en hinde, hvilket gør den fremtidige rengøring nemmere.
Ønsker du at bruge mindre tid på rengøringen, så kan det være værd at overveje, hvor du kan skære ned på den æstetiske rengøring. Det kan f.eks. være:
- Aftørring og støvsugning af allerede rene overflader
- Blankpolering af vasken
- Sengeredning med sengetæppe
- Pudsning af spejle og vinduer
- Pudsning af messing
Vedligehold, men du rengør
Ved at prioritere plejende rengøringsmidler vil materialer i boligen holde længere og blive nemmere at rengøre fremover.
Et trick kan være at anvende naturlige sæber til rengøring af overflader, som trægulve, linoleum og klinker. I forbindelse med sæben vil kalken i vandet danne en hinde, som er med til at gøre overfladen mere glat, hvilket gør snavs og støv nemmere at fjerne.
Sorry, the comment form is closed at this time.